Om mig
Mit navn er Kristina, og jeg står bag Mindebutikken.
Jeg håndlaver mindesmykker, der giver dig mulighed for at bære et minde om dem, du holder af – tæt på hver dag. Jeg laver personlige minde fotos i forskellige former, så dine minder bliver bevaret smukt og mindeværdigt.
Min historie
Mit ønske er at give mennesker en følelse af nærhed til dem, de holder af – eller har holdt af. Nogle gange kan et minde være det, der hjælper os med at holde fast i kærligheden, selv når livet ændrer sig.
Et smykke eller et lille minde kan være mere end bare en genstand. Det kan være en måde at bære et menneske tæt på sig. En stille påmindelse i hverdagen om den kærlighed, der stadig findes.
For mange kan det også være en del af sorgen. Et lille holdepunkt i en tid, hvor noget føles tomt.
Alle minder bliver skabt hjemme hos mig selv. Her arbejder jeg i rolige omgivelser med udsigt til skoven og det vilde liv udenfor. Ofte med stille musik i baggrunden og en ro, som jeg forsøger at lade følge med i hvert eneste smykke.
Når jeg arbejder, tænker jeg på historien bag hvert minde. At få lov til at skabe noget så personligt for andre mennesker er noget, jeg møder med stor respekt.
Mit håb er, at hvert smykke kan give en følelse af nærhed, kærlighed og tryghed – og blive et minde, der kan følge dig i mange år.
Dine minder er i trygge hænder
Jeg har mange års erfaring med salg af mine produkter og jeg ved, at det kræver stor tillid at sende noget så personligt som et minde.
Derfor behandler jeg altid materialet med respekt og stor omhu gennem hele processen. Hvert minde opbevares sikkert og håndteres kun i forbindelse med det smykke, der bliver skabt.
Du får også vejledning til, hvordan du pakker og sender materialet, så det kommer trygt frem.
For mig handler det ikke bare om at skabe et smykke – men om at tage ansvar for noget, der betyder meget for et andet menneske.
Tak fordi du viser mig tilliden til at skabe et minde for dig.